Rafn-Larsen Automobiler - est. 1961
Virksomhedens historie rækker over 60 år
Rafn-Larsen Automobiler blev etableret i 1961.
Ejendommen på Energivej, der i dag huser virksomheden blev opført i 1972. Bilforretningen var den første af sin slags på Energivej / Tempovej og lagde grundstenen til “Ballerup Bilby” *) . Virksomhedens første bilmærker var Simca, Sunbeam og Chrysler. Simca blev sidenhen fusioneret med Talbot som siden hen blev til Peugeot.
I perioden 1982 og 1990 blev det også til forhandling af Nissan, Fiat, Seat, Zastava, Daihatsu, Chrysler og Mitsubishi.
Rafn-Larsen Automobiler blev oprindeligt etableret af Preben Rafn-Larsen i 1961. I 1988 solgte han virksomheden til Mogens Klingsholm.
Efter nogle år med bilforretning i Frankrig, kom Kenneth Rafn-Larsen (søn af Preben Rafn-Larsen) tilbage til Danmark i 1990, og drev i 10-året fra 1990-2000 firmaet Rafco A/S på Amager ved lufthavnen. Virksomheden var et biludlejningsfirma (Thrifty Rent-a-car), en bilforhandling (Seat) samt en import- og udlejningsforretning af de franske autocampere Pilote.
I år 2000 købte Kenneth Rafn-Larsen Automobiler i Ballerup tilbage fra Mogens Klingsholm og virksomheden var dermed tilbage - og er stadig, på familiens hænder.
Rafn-Larsen Automobiler har siden 2010 været autoriseret forhandler af MAZDA. Valget stod mellem et europæisk eller det japanske mærke, men valget var ikke svært, da kvalitet vægtede mere end volumen. Forretningen har siden da været en full-service MAZDA forretning med både salg af nye og brugte biler samt mekanisk værksted og skadecenter.
I 2015 kom ISUZU forhandlingen i hus. Linjen var lagt med japanske kvalitetsbiler og der blev nu udvidet med de stærke pick-up biler, til både erhverv og private.
I 2020 kom SUBARU til og Det Japanske Bilhus blev dermed en realitet med hele tre japanske kvalitets bilmærker under ét tag. Synergi og en tydelig japansk linje gennemsyre hele virksomheden.
Virksomheden er medlem af Autobranchen Danmark. Kenneth Rafn-Larsen var selv tidligere bestyrelsesmedlem i Autobranchen Danmark i mange år. Organisationen er den komplette brancheorganisation for bilforhandlere og autolakerer i Danmark.
Ejendommen på Energivej 16, blev i slutningen af 2009 kraftigt renoveret, indrettet og tilført en helt ny og tidsvarende udstilling. Løbende er der investeret, således at faciliteterne forbliver optimeret og kan møde den moderne kundes forventninger til enhver tid.
Det tekniske personale gennemgår løbende de nødvendige kurser for at være ajour med de seneste mærkespecifikke krav til ny teknik, reparationsteknikker, materialekrav og brug af specialværktøjer.